Hvad er hudvorter?

Hudvorter er godartede overfladeforandringer i huden, gerne i armhuler, på halsen eller i lysken, men kan forekomme hvor som helst på kroppen. Det drejer sig oftest om små hudflipper, nogle gange på en stilk og de kan i enkelte tilfælde blive ret store. Disse hudforandringer er almindelige hos midaldrende. De generer oftest ikke, bortset fra at de skæmmer udseendet eller hvis de kommer i berøring med tøj eller smykker.


Hvad er en tilstoppet talgkirtel?

Hvis en talgkirtels udgang tilstoppes, bliver den ved med at producere fedt og buler herved ud. Det kan ske hvor som helst på kroppen. Oftest dannes der en rund forhøjning, som kan have forskellig størrelse, alt fra nogle få mm til nogle cm. Tit er det muligt at trykke sejt, hvidt talg ud, som nogle gange lugter grimt. Hvis der kommer betændelse i talgkirtelen, bliver området rødt og ømt og endog materiefyldt. Disse forandringer er godartede og udvikler sig ikke til kræft. De kan dog skæmme udseendet og forårsage gentagne betændelser og ubehag.


Hvad er alders/leverpletter?

Såkaldte alders/leverpletter er den almindeligste hudforandring. Man kender ikke grunden til de opstår, men de ser ud til at dannes hos den ældre del af befolkningen og ofte på steder, der har været meget i sol. Tit dannes der nogle pletter på samme tid?, især i ansigtet og på halsen. Pletterne er ofte brune eller lysebrune med skarpe afgrænsninger. Overfladen kan være forskellig og de kan være ujævne ligesom en vorte og bløde at røre ved. I særlige tilfælde kan de skalle af eller overfladen smuldre og de kan bløde, især hvis der gnides på dem eller de kradses. I sådanne tilfælde er det ikke ualmindeligt at folk forveksler dem med kræftpletter. Alders/leverpletter er ikke hudforandringer forårsaget af kræft og det er let at fjerne dem, uden at de efterlader ar.


Jeg har en hudvorte på halsen, der irriterer, når jeg bruge halskæde. Er det let at få den fjernet?

Det er nemt og simpelt at fjerne en hudvorte af denne slags i lokalbedøvelse. Normalt tager det nogle få minutter. Der er ofte ikke brug for at sy og arret bliver meget lille.


Jeg har et modermærke i ansigtet. Vil der blive et ar, hvis jeg får det fjernet?

Alle operationer på huden efterlader en form for ar og arret er varigt. Hvis operationen sker i hudens naturlige folder bliver arrene med tiden næsten usynlige. Hvis du har bestemt dig for en behandling i ansigtet, rådes du til omhyggeligt at tale med plastikkirurgen om resultatet. Man skal være særlig forsigtig med behandlinger i ansigtet, hvis man ved, at du kan danne tykke ar eller at der er tykke ardannelser i din slægt. Det er nødvendigt at oplyse om dette, da tykke ar er svære at behandle.


Jeg har en blød kugle under huden, som jeg har fået fortalt er en fedtknude. Får jeg et ar, hvis jeg får det fjernet?

Fedtknuder er meget almindelige. De kan være af forskellig størrelse alt fra en ært til større end din hånd. Af og til må der foretages en ultralydsskanning inden store knuder fjernes, især hvis de har rødder dybt under huden. Plastikkirurgen kan ofte foretage en tilfredsstillende analyse heraf i sin klinik..


Jeg har helt fra barn været meget i solen, taget meget solbad og er blevet slem solskoldet nogle gange som barn. Er der risiko for, at jeg får hudkræft?

Nogle former for hudkræft er mere almindelige hos personer, der har været meget i solen og taget meget solbad. Hvis du bliver opmærksom på hudforandringer, som du tror kan være kræft, skal du straks sætte dig i forbindelse med lægen, som vil hjælpe dig med at analysere pletten. Hvis du opdager et modermærke, der forandrer sig og ikke synes at forsvinde igen, bør du få en til at kigge dig på ryggen af og til.


Jeg har et mørkt modermærke, som jeg har haft længe. Nu ser det ud som om, det bliver større. Skal jeg har det fjernet?

Mange af os har mange små farveforandringer, som går under betegnelsen pigmentpletter eller modermærker. Et modermærke er en plet, vi har haft fra fødslen, som ændrer farve, når den kommer i forbindelse med sollys og samler farvestof i sig. Disse pletter er i langt de fleste tilfælde fuldstændig ufarlige. Af og til når et modermærkes udseende og farve ændre sig eller det vokser, kan det være en ondartet forandring. Under sådanne omstændigheder er det vigtigt at kontakte lægen for at få fjernet pletten og sendt den til undersøgelse.